Save the words
5. oktober 2009/Søren Toft
/Søren Toft
Sven Fugls erindringsroman “Dengang jeg var Ghib” (1996) ligger højt oppe på min private must read-liste over danske romaner fra 1990erne.
Nu, hvor Sven Fugl desværre er død i en alder af 84 år, vil jeg gentage min anbefaling af hans fabulerende fremskrivning af en vandring
gennem Europa efter befrielsen fra en polsk KZ-lejr. “Dengang jeg var Ghib” er nemlig et lille mesterværk af en roman i mine øjne.
/Søren Toft

Først nu - fire år efter alle andre (?) - lytter jeg til Antony and the Johnsons I am bird now (2005).
Til gengæld har jeg heller ikke hørt andet end den cd i to uger. Og jeg tror heller ikke, at jeg kommer til at høre andet i lang tid frem over. Respekt til den sarte og sitrende vibrato …
/Søren Toft
PS Hvis du har to billetter i overskud til Antony and the Johnsons koncerten i Falconer Salen 26. marts, så er jeg meget interesseret i at købe dem.





I sidste uge, da jeg var til Pubcon i Las Vegas, Nevada, mødte jeg en ældre gråhåret dame, Linda Cox, der sagde: “To live in Vegas you have to stay away from gambling.”
Jeg tabte 50 dollars på 6 dage i Vegas. Folk siger, at det er en fremragende præstation af slippe ud af Sin City med et tab i den størrelsesorden. Alligevel tror jeg nu, at jeg forstår Linda Cox.
Las Vegas er så mange hoteller, så mange slot machines, så mange bliplyde, neonlys, rabatkuponer og pumpende rockhøjttalere. Rulletrapper fører dig ind i kasinoer på størrelse med tre fodboldbanerne. Øl og drinks er gratis, så længe du spiller ved bordene eller ved slotmachines. Koster kun en doller i drikkepenge til servitricen i hotpants. Margaritas til 1 dollar gør dog tungespidsen følelsesløs.
/Søren Toft
‘I read, I say. ‘I study and read. I bet I’ve read everything you’ve read. Don’t think I haven’t. I consume libraries. I wear out spines and ROM-drives. I do things like get in a taxi and say: “The Library, step on it.”
Jeg læser lige nu David Foster Wallaces roman Infinite Jest. Små 1100 sider. Romanen leger overlegent med sine forskellige fortælleflows. Jeg synes, den er godt skrevet. Citatet oven for står på side 12.
/Søren Toft
På Leonardcohenforum.com tikker der lige nu links ind til diverse youtube-piratvideooptagelser tilbage fra Leonard Cohens turnestart i Canada maj 2008.
Her kan du bl.a. høre en akustisk version af “Suzanne”, hvor en kvinde blandt publikum bryder ud i spontan gråd.
Jeg synes, at optagelserne alt i alt lover godt for Leonard Cohens koncerter i København og Århus til juli. Den gamle mester lyder til at være i storform.
Se siden med youtube-links på Leonardcohenforum.com
/Søren Toft
Nu vi er ved skriveprocesser, der udfolder sig live på internettet: We Tell Stories er et realtime skriveeksperiment, hvor seks forskellige forfattere i netop disse uger skriver løs, mens vi andre kan følge med.
Læs mere om We Tell Stories her
(Tak til Peter for link)
/Søren Toft
Digteren Mette Moestrup kører lige nu et online eksperiment, hvor du indtil 27. april 2008 kan skrive med på en tekst, der tager udgangspunkt i et “næsten uddødt sprog”, som Moestrup angiveligt fandt i en ordbog på en rejse til Argentina.
Moestrup oplyser ikke hvilket sprog, det drejer sig om, men for den sags skyld kunne det vel godt være dansk?
Læs og skriv med på Kollektivt, anonymt her
/Søren Toft
Nu findes der to danske romaner, der foregår under stormen i 1999, dels min egen
“Den elektriske nattergal” (2006) og dels Kristian Bang Foss’ nye “Stormen i 99″ (2008). Glæder mig til at læse Foss.
Læs et interview med Kristian Bang Foss om “Stormen i 99″
/Søren Toft