Min kæreste og jeg er for et par måneder siden blevet forældre til en skøn lille dreng, der hedder Villads. Vores dage går nu med bl.a. bleskift og barnevognsture, hvilket er en sand lykke. Fødslen af vores dreng har også betydet, at det har knebet med tid til at skrive her på bloggen, men nu ser det vist ud til, at der igen vil komme et indlæg dryppende i ny og næ.
/Søren Toft
“- En budtur fra Vesterbrogade i København til krzzst Sandvej 15A, Gulbjerg Mose.” “Den elektriske nattergal” starter med lyden af teknologi, og det er et forhold, der ligger som en baggrundsstøj gennem hele romanen. Teknologi er livsblodet, og elektronernes vandring er kærlighed i denne moderne genfortælling af HC Andersens eventyr.
Mikkel er grønt bud i København og tilbringer dagene i en hektisk jagt rundt i byen gadens, verbalt fjernstyret via radio fra centralen. Han er kæreste med den ingeniørstuderende Sally, hvis hjerte banker for alt elektrisk, især legetøj. En dag leverer Mikkel en pakke til den ovennævnte adresse og møder den ældre dame Inge Marie, hvor han bliver trukket ind i en længere samtale om elektricitetens betydning, electronica som soundtrack til livet, de døde tings iboende kærlighed. De er en lettere omtumlet Mikkel, der forlader huset – og det er her, han møder fortællingens novum: en livstro, mekanisk nattergal, der flyver mod et vindue. Efter at have opdaget tænd/sluk-knappen tager han den med hjem, i håbet om at Sally kan reparere den.
Sally gør mere end det. I lighed med kejseren i Andersen-eventyret lader hun sig betage af den kunstige fugl. Næste morgen vågner han alene i lejligheden, det eneste spor efter kæresten er en besked: opfindelsen har gjort indtryk på hende, i en sådan grad at hun må søge efter opfinderen. ”…men led nu ikke efter os, det fører ingen vegne. Pas godt på dig selv, når stormen kommer. Kærligst Sally.”
Stormen er den, der ramte Danmark i 1999, og Mikkel drager ud i den for at finde sin kæreste. Det bliver en skæv odysse gennem København, til tider uden mål, til tider på jagt efter den flygtige mekanikfugl.
Som science fiction betragtet er det især interessant, hvordan ”Den elektriske nattergal” bytter om på rollerne. Den videnshungrende, elektronikafhængige Sally, som ellers ville have været helten, forlader lynhurtigt scenen og overlader rampelyset til den mere uforstående Mikkel. Det forhindrer hende dog ikke i at indtage romanens fraværende rolle, for mens Mikkel bevæger sig rundt, forsøger han konstant at få styr på hende, at forstå hende. Han husker deres tid sammen, opremser de ting, han ved om hendes fortid – alt sammen set i lyset af de maskiner, der har formet Sallys og hans eget liv. Fra barndommens karaoke-sæt til den elektriske nattergal væver elektriciteten sig igennem deres liv.
Nattergalen er måske ikke noget overvældende novum, men dets funktionen i historien er hovedsageligt som en katalysator over for læseren, som briller, der skævvrider synet lidt og mærkværdiggør et ellers velkendt og historisk funderet København. Crazyrealisme blev Tofts debut, novellesamlingen ”Ilmarch”, kaldt – og der er den samme fornemmelse her, en realistisk roman med fin brug af sf-genrens virkemidler og fokus: samtiden set med nye briller.
Samtidig er det, som bagsiden fortæller, ”en roman om kærlighed og electronica, grønne cykelbude og en særlig robotfugl.” Men først og fremmest er der tale om en roman om bevægelse. Mennesker og elektroners.”
- Janus Andersen, Proxima nr. 85
Min roman Den elektriske nattergal (2006) er netop blevet anmeldt på Bogrummet.dk Herunder kan du læse et uddrag af anmeldelsen:
“Den elektriske nattergal” er en forunderlig fortælling, der tydeligvis spiller på H.C Andersens eventyr “Nattergalen”. I den fortælling vinder det levende bekendt over det livløse, men i denne fabel synes det at være mere kompliceret end som så. Bossen Kalle Styrmand forsøger at styre Mikkel videre i livet, til at glemme Sally da hun jo har efterladt ham “til fordel for ingenting, som han siger, altså et legetøjsfly.” Ja, for Sally synes netop at have forladt kærligheden til det levende til fordel for en kærlighed til de livløse ting - “Elektronic Love”.
Ironisk nok er det hovedsageligt Sally, der beskrives levende og som en interessant person i romanen, hvorimod hovedpersonen “Grønt bud Mikkel” virker mekanisk og tingsliggjort, når han som en motor arbejder sig frem i byen på sin cykel. I skildringen af Mikkel på cyklen spilles der da også på tanken om en nedbrændt motor, da han til tider er ved at gå sukkerkold og skal “tankes op”. Samtidig beskrives indgående et betændt sår på hans knæ, der giver læseren en vished om, at han trods alt er af kød og blod. Dermed en konstant vekslen mellem det levende og det døde, hvilket på mange måder er spændende læsning. Både Mikkel og Sally synes altså at indeholde begge dele, men om de to ting/mennesker nu også kan forenes, må du læse bogen for at finde ud af.
Læs resten af boganmeldelsen på 
Bogrummet.dk
/Søren Toft
Jeg er netop blevet interviewet til Novum (Science Fiction Cirklens medlemsblad) om min roman Den elektriske nattergal (2006). Nedenfor kan du læse en lille bid af interviewet, som jeg har sakset fra Janus Andersens blog Fanzine.dk
Vil du læse hele interviewet må du melde dig ind Science Fiction Cirklen og rekvirere Novum nr. 85, juni 2007.
“Kan du fortælle lidt om, hvordan romanen opstod - jeg tænker både på inspiration og beslutningen om at lade den foregå under stormen i 1999, ligesom jeg har en fornemmelse af, at der ligger en del research i den.
Fra sluthalvfemserne og frem blev jeg opslugt af den nye electronicabølge, der skyllede ind over Danmark. Jeg var dybt fascineret af electronicaens fremmede lyduniverser og det faktum, at jeg oplevede de kolde, maskinelle lyde som varme og livgivende. Jeg besluttede derfor at skrive en roman om den meningsfulde udveksling mellem menneske og maskine. Bogen rummer en påstand om, at tingene omkring os danner betydning i vores liv, måske en større betydning end vi selv er klar over. Stormen i 1999 medførte langvarige strømafbrydelser, der betød, at tingene omkring os holdt op med at virke, fx det elektriske lys, computernetværk, trafikreguleringer osv. Jeg valgte derfor at placere handlingen i dage, da stormens ødelæggelser afslørede det moderne menneskes afhængig af strøm. Jeg researchede også meget til romanen. Det var vigtig for mig at fremstille den elektroniske udenomsverden så virkelighedstro som muligt for at skabe en troværdig modvægt til robotfuglen.”
/Søren Toft
Jeg læser lige nu ”Slagtehal 5″ (1969) af Kurt Vonnegut (1922-2007). En ganske fantastisk veloplagt roman, der blander samfundskritik, tragedie, bidende satire og stileksperimenter på overbevisende facon.
The Paris Review gemmer på et gammelt interview med Kurt Vonnegut, hvor han bl.a. fortæller om “Slagtehal 5″ og sine oplevelser som krigsfange under bombningen af Dresden under 2. Verdenskrig. Jeg synes, det er værd at læse. Særligt for dette citat: “My relatives say that they are glad I’m rich, but that they simply cannot read me.”
Interview med Kurt Vonnegut i The Paris Review
/Søren Toft
Storbritanniens premierminister Tony Blair tog fornylig på afskedsturne med stop i bl.a. Belfast, Washington og Irak. Forfatteren Martin Amis fulgte ham undervejs og skrev efterfølgende denne sublime reportage “The Long Kiss Goodbye” i The Guardian.
/Søren Toft
Her er to nye links, som bringer dig nye spændende steder hen i den virtuelle, den virkelige og den kunstneriske verden.
GARAGEOGRAPHY 3.0.7.
Afsnit P har i dag premiere på en cool virtuel installation GARAGEOGRAPHY 3.0.7. udført af den amerikanske kunstner og fotograf Lewis Koch.
Udstillingen tager angiveligt udgangspunkt i Lewis Kochs tredje projekt i hans private garage i Madison, Wisconsin. Lewis Kochs udgangspunkt er Tristan Tzaras tekst, Når tingene drømmer, og den virtuelle installation er udført i samarbejde med den danske forfatter Christian Yde Frostholm.
Google Street View
Nu er det også muligt at bevæge sig rundt og se, hvordan virkelighedens gader, forrretninger og mennesker tager sig ud i en håndfuld amerikanske storbyer som New York, San Francisco og Miami. Che-che-che-che-che-che-check-it-out!
/Søren Toft
“Den elektriske nattergal er både en fabel - en moderne fremskrivning af H.C. Andersens eventyr - og en helt hverdagsagtig historie om en ung mand, der mister sin elskede og vil gøre alt for at få hende tilbage. Søren Toft har et flot sprog og en glimrende fortælleevne, og bogen lægger sig fint op ad andre nyere danske realister med stof til fortolkning til både danskopgaver i mellemuddannelserne og læsekredse.”
- Per Månson, Lektørudtalelse DBC
I bogen “Profiles of the Future: An Inquiry into the Limits of the Possible” (1962) formulerer den britiske science fiction forfatter Arthur C. Clarke tre love.
Arthur C. Clarkes tredje lov lyder:
“Any sufficiently advanced technology is indistinguishable from magic.”
eller oversat til dansk:
“Enhver tilstrækkelig avanceret teknologi kan ikke skelnes fra magi.”
Jeg mener, at min roman “Den elektriske nattergal” (2006) bevæger sig i grænselandet mellem teknologi og magi, da det magiske element i romanen optræder i skikkelse af en teknologisk avanceret robotfugl.
Arthur C. Clarke er i øvrigt også forfatter til bl.a. “Rumrejsen år 2001″.
/Søren Toft
