Søren Toft

“- En budtur fra Vesterbrogade i København til krzzst Sandvej 15A, Gulbjerg Mose.” “Den elektriske nattergal” starter med lyden af teknologi, og det er et forhold, der ligger som en baggrundsstøj gennem hele romanen. Teknologi er livsblodet, og elektronernes vandring er kærlighed i denne moderne genfortælling af HC Andersens eventyr.

Mikkel er grønt bud i København og tilbringer dagene i en hektisk jagt rundt i byen gadens, verbalt fjernstyret via radio fra centralen. Han er kæreste med den ingeniørstuderende Sally, hvis hjerte banker for alt elektrisk, især legetøj. En dag leverer Mikkel en pakke til den ovennævnte adresse og møder den ældre dame Inge Marie, hvor han bliver trukket ind i en længere samtale om elektricitetens betydning, electronica som soundtrack til livet, de døde tings iboende kærlighed. De er en lettere omtumlet Mikkel, der forlader huset – og det er her, han møder fortællingens novum: en livstro, mekanisk nattergal, der flyver mod et vindue. Efter at have opdaget tænd/sluk-knappen tager han den med hjem, i håbet om at Sally kan reparere den.

Sally gør mere end det. I lighed med kejseren i Andersen-eventyret lader hun sig betage af den kunstige fugl. Næste morgen vågner han alene i lejligheden, det eneste spor efter kæresten er en besked: opfindelsen har gjort indtryk på hende, i en sådan grad at hun må søge efter opfinderen. ”…men led nu ikke efter os, det fører ingen vegne. Pas godt på dig selv, når stormen kommer. Kærligst Sally.”

Stormen er den, der ramte Danmark i 1999, og Mikkel drager ud i den for at finde sin kæreste. Det bliver en skæv odysse gennem København, til tider uden mål, til tider på jagt efter den flygtige mekanikfugl.

Som science fiction betragtet er det især interessant, hvordan ”Den elektriske nattergal” bytter om på rollerne. Den videnshungrende, elektronikafhængige Sally, som ellers ville have været helten, forlader lynhurtigt scenen og overlader rampelyset til den mere uforstående Mikkel. Det forhindrer hende dog ikke i at indtage romanens fraværende rolle, for mens Mikkel bevæger sig rundt, forsøger han konstant at få styr på hende, at forstå hende. Han husker deres tid sammen, opremser de ting, han ved om hendes fortid – alt sammen set i lyset af de maskiner, der har formet Sallys og hans eget liv. Fra barndommens karaoke-sæt til den elektriske nattergal væver elektriciteten sig igennem deres liv.

Nattergalen er måske ikke noget overvældende novum, men dets funktionen i historien er hovedsageligt som en katalysator over for læseren, som briller, der skævvrider synet lidt og mærkværdiggør et ellers velkendt og historisk funderet København. Crazyrealisme blev Tofts debut, novellesamlingen ”Ilmarch”, kaldt – og der er den samme fornemmelse her, en realistisk roman med fin brug af sf-genrens virkemidler og fokus: samtiden set med nye briller.

Samtidig er det, som bagsiden fortæller, ”en roman om kærlighed og electronica, grønne cykelbude og en særlig robotfugl.” Men først og fremmest er der tale om en roman om bevægelse. Mennesker og elektroners.”

- Janus Andersen, Proxima nr. 85

Jeg er netop blevet interviewet til Novum (Science Fiction Cirklens medlemsblad) om min roman Den elektriske nattergal (2006). Nedenfor kan du læse en lille bid af interviewet, som jeg har sakset fra Janus Andersens blog  Fanzine.dk 

Vil du læse hele interviewet må du melde dig ind Science Fiction Cirklen og rekvirere Novum nr. 85, juni 2007.

“Kan du fortælle lidt om, hvordan romanen opstod - jeg tænker både på inspiration og beslutningen om at lade den foregå under stormen i 1999, ligesom jeg har en fornemmelse af, at der ligger en del research i den.

Fra sluthalvfemserne og frem blev jeg opslugt af den nye electronicabølge, der skyllede ind over Danmark. Jeg var dybt fascineret af electronicaens fremmede lyduniverser og det faktum, at jeg oplevede de kolde, maskinelle lyde som varme og livgivende. Jeg besluttede derfor at skrive en roman om den meningsfulde udveksling mellem menneske og maskine. Bogen rummer en påstand om, at tingene omkring os danner betydning i vores liv, måske en større betydning end vi selv er klar over. Stormen i 1999 medførte langvarige strømafbrydelser, der betød, at tingene omkring os holdt op med at virke, fx det elektriske lys, computernetværk, trafikreguleringer osv. Jeg valgte derfor at placere handlingen i dage, da stormens ødelæggelser afslørede det moderne menneskes afhængig af strøm. Jeg researchede også meget til romanen. Det var vigtig for mig at fremstille den elektroniske udenomsverden så virkelighedstro som muligt for at skabe en troværdig modvægt til robotfuglen.”

/Søren Toft

I bogen “Profiles of the Future: An Inquiry into the Limits of the Possible” (1962) formulerer den britiske science fiction forfatter Arthur C. Clarke tre love.

Arthur C. Clarkes tredje lov lyder:

“Any sufficiently advanced technology is indistinguishable from magic.”

eller oversat til dansk:

“Enhver tilstrækkelig avanceret teknologi kan ikke skelnes fra magi.”

Jeg mener, at min roman “Den elektriske nattergal” (2006) bevæger sig i grænselandet mellem teknologi og magi, da det magiske element i romanen optræder i skikkelse af en teknologisk avanceret robotfugl.

Arthur C. Clarke er i øvrigt også forfatter til bl.a. “Rumrejsen år 2001″.

/Søren Toft

Den verden, Toft skaber, er en gennemsyret af ting, af teknologi, af elektricitet – og selv om det er den verden, vi befinder os i til hverdag, lykkes det Toft med enkle, kraftfulde midler at gøre netop det, som er sf-genrens force: at sætte vores eget liv i en ny vinkel, at ændre læserens perspektiv, at ændre vores fokus, når vi ser os omkring.

”Den elektriske nattergal” er Tofts anden udgivelse – han debuterede med novellesamlingen ”Ilmarch” i 2003. Noveller er en alt for underrepræsenteret form i dansk prosa, og hans roman placerer sig et besynderligt sted mellem genrer, så allerede der finder jeg ham interessant. At han samtidig kan skrive, så historien rumsterer i én efter endt læsning, gør det til et forfatterskab, der helt klart bør holdes øje med. 

- Janus Andersen, Scifisiden.dk

 Læs hele anmeldelsen af Den elektriske nattergal på Scifisiden.dk

 Læs om Den elektriske nattergal