14. april 2008
Digteren Mette Moestrup kører lige nu et online eksperiment, hvor du indtil 27. april 2008 kan skrive med på en tekst, der tager udgangspunkt i et “næsten uddødt sprog”, som Moestrup angiveligt fandt i en ordbog på en rejse til Argentina.
Moestrup oplyser ikke hvilket sprog, det drejer sig om, men for den sags skyld kunne det vel godt være dansk?
Læs og skriv med på Kollektivt, anonymt her
/Søren Toft
Gemt i Litteratur | Ingen kommentarer »
13. marts 2008
Nu findes der to danske romaner, der foregår under stormen i 1999, dels min egen
“Den elektriske nattergal” (2006) og dels Kristian Bang Foss’ nye “Stormen i 99″ (2008). Glæder mig til at læse Foss.
Læs et interview med Kristian Bang Foss om “Stormen i 99″
/Søren Toft
Gemt i Litteratur | Ingen kommentarer »
29. februar 2008
Tillykke til Naja Marie Aidt, der i dag - super fortjent - har fået Nordisk Råds Litteraturpris for novellesamlingen ‘Bavian’, som udkom i 2006.
/Søren Toft
Gemt i Litteratur | Ingen kommentarer »
28. februar 2008

Jeg er for nylig blevet opmærksom på den japanske robotudvikler Masahiro Mori, der i 1970 lancerede teorien, “The Uncanny Valley”, som er en slags kortlægning af menneskets følelsesmæssige reaktion over for forskellige former for robotter.
Som det fremgår af den grafiske fremstilling ovenfor reagerer mennesket, ifølge Masahiro Mori, overvejende positivt på en robot, så længe den antager menneskelige former (fx med arme, ben, stemmebrug etc.), men stadig bevarer et utvetydigt maskinelt præg.
Mennesket bliver først frastødt af robotten i det øjeblik den både ligner et menneske og agerer som et menneske, men samtidig afslører en mindre maskinel afvigelse fra det menneskelige.
Den pludselige frastødelse som Masahiro Mori kalder ”The Uncanny Valley”, indtræffer mao. på det tidspunkt, hvor mennesket erkender, at det, som tilsyneladende er menneskeligt, viser sig at være ikke-menneskeligt.
Spooky!
/Søren Toft
Gemt i Litteratur | Ingen kommentarer »
14. februar 2008
Den spændende afsøgning af relationerne mellem menneske og robot fortsætter her i Phie Ambos dokumentarfilm
Mechanical Love
/Søren Toft
Gemt i Litteratur | Ingen kommentarer »
10. februar 2008
Janus Andersen har her i begyndelsen af 2008 skrevet en artikel til sifi sitet The Science Fact & Science Fiction Concatenation, hvori han bl.a. nævner min roman Den elektriske nattergal.
“Another example of a book that successfully blurs out the borders between what’s real and what’s speculation is Søren Toft’s Den Elektriske nattergal [The Electrical Nightingale] (2006), a modern retelling of Hans Christian Andersen’s fairy tale about the nightingale.
In it, a young man find a beautiful artificial nightingale which he brings home to his girlfriend who is an engineer. She repairs the bird and disappears soon after, hunting the secrets of that beautiful piece of technology. Like Adolphsen, Toft reaches for the perfect illusion - the technology is believable and the story takes place not in the future but in recent history, during a storm that hit Denmark in the late nineties. This allows Tofts to speak directly to a mainstream audience while doing exactly what SF does so well - talking about mankind and our relationship with our environment, in this case technology. It’s a good story where the speculative element manages to knock reality just a little off kilter.”
Læs hele artiklen her
/Søren Toft
Gemt i Litteratur | Ingen kommentarer »
13. januar 2008
På Googles bogsøgning kan du søge i teksterne og få henvisninger til boganmeldelser og internetsider om den enkelte bog.
Google bogsøgning
/Søren Toft
Gemt i Litteratur | Ingen kommentarer »
21. november 2007

Jeg har netop læst “The Plot against America” (2004), en fremragende roman, hvor den amerikanske forfatter Philip Roth forestiller sig, hvordan ville USA tage sig ud, hvis flyverhelten, antisemitten og nazi-sympatisøren Charles Lindbergh var blevet præsident i 1940 i stedet for Franklin D. Roosevelt.
Philip Roth fremskriver den kontrafaktiske handling så levende og medrivende, at man som læser virkelig tror på romanens alternative udlægning af USAs historie. Romanen skildrer også på overbevisende facon de mange små politiske og kulturelle skred, der i sidste ende får fascimens sorte blomst til at spire i den amerikanske befolkning.
“The Plot against America” er desuden en vellykket repræsentant for det klassiske fortællegreb, der går ud på at skildre den store historie igennem brillerne på et helt almindeligt menneske. På det stilistiske plan skriver Philip Roth en flydende og knaldhamrende præcis prosa, som er en fornøjelse at læse. Det er den første bog, jeg har læst fra Philip Roths hånd, men det bliver næppe den sidste.
/Søren Toft
Gemt i Litteratur, Anbefaling, Søren Toft | Ingen kommentarer »
24. oktober 2007
Dansk Sprognævn og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab åbnede i går Sproget.dk, der en veludbygget sprogportal, hvor du kan få svar på utallige spørgsmål angående det danske sprog.
På Sproget.dk søger du på tværs af forskellige elektroniske ordbøger, bl.a. Retskrivningsordbogen, Den Danske Ordbog og Ordbog over det danske Sprog. Det betyder, at du på én gang kan finde flere svar og perspektiver på dit sproglige problem.
En søgning på “nogenlunde” i søgefeltet på Sproget.dk giver fx følgende resultat:
Ordbøger
Retskrivningsordbogen: (1)
Den Danske Ordbog: (1)
Ordbog over det danske Sprog: (1)
Nye ord i dansk: (0)
Råd og regler
Retskrivningsregler: (2)
Typiske problemer: (2)
Ordlister: (1)
Håndbog i Nudansk : (0)
Svar fra Sprognævnet: (3)
Sprogtemaer
Sprogtemaer: (2)
Det virker overskueligt og let tilgængeligt. På Sproget.dk er det dog et problem, at du kun kan søge på ord, som du staver rigtigt. Søger du på et forkert stavet ord, tilbyder Sproget.dk ingen lister med retstavede alternativer til det ord, som du har stavet forkert. I stedet får du tilbudt en tom side, der ikke bringer dig nærmere på det svar, som du søger. Det vil formentlig skuffe de mange, der ønsker at bruge portalen som en elektronisk retskrivningsordbog.
Se den nye sprogportal på
Sproget.dk
/Søren Toft
Gemt i Litteratur, Anbefaling, Sprog | Ingen kommentarer »